;

Meditations for Manifesting 6-Steps to Creating the Life of Your Dreams

Af: Tristan Truscott

Creating the life of your dreams is possible using meditations for manifesting. Manifest means to reveal or become evident. In other words, manifest means to create or bring about what you want—i.e. the life of your dreams.

I've outlined 6 steps below to help you use meditation to manifest the life you've always dreamed of.

Step #1 is to figure out exactly what you want. Be specific. Be detailed. Write down your goals, timelines for achieving the goals, and steps you will take to help make them happen. Once you are solid on what you want, move on to step #2.



Step #2 is to express gratitude for all the blessings in your life. Meditation, as well as all of these steps outlined here rely on the Law of Attraction. The Law of Attraction states that the Universe brings you more of what you already have and are. In other words, the energy you put out is what you get back. By expressing gratitude, you are sending a powerful message of joy, appreciation, and joie de vivre to the Universe. You can express gratitude while meditating or by writing in a journal.



Step #3 is to visualize getting or doing the things you dream of. Of course, visualization is most effective when done in a focused, calm, meditative state. Your mind is more open to these suggestions when you are in the alpha-state produced by meditation. The distractions of mental chatter are quiet, and your subconscious mind is open to suggestion.



Step #4 - start a daily meditation routine. You should meditate daily or twice daily for 15 minutes at the minimum during each session. Find a quiet, still place. Start with deep breathing, then quiet your thinking mind and feel only the joy of being. Once you have accomplished this, do some of your visualizations, say affirmations, or go through everything in your life one-by-one that you are thankful for.



Step #5 is to start noticing patterns and “coincidences” in your life. Let's say you were just thinking about a movie you wanted to see, then you turned on the TV, and—poof—there was the movie you were just thinking of. Coincidence? No, this is the Universe responding to your energy. The more you use meditations for manifesting, the more peculiar “coincidences” you'll notice. That promotion you wanted will become available (or one even better). That award you've always had your eye on but never given much thought to will be sitting on your shelf. When you're late, you'll catch all the green lights (and find a parking spot right next to the front door). Ironically, it's no coincidence!



The last and #6th step is to be patient with the process. The Law of Attraction and the benefits of meditation need an incubation period. Remember Rome wasn't built in a day. Believe and know that your efforts are making a real and important difference. A reasonable time to dedicate yourself to these steps is 90 days. You'll want to continue with many of them after this as well, but at least allow three months for the Universe to respond. 

Forfatter resurse box e:-> For more information on how to create the life of your dreams using meditations for manifesting visit us for a free video series http://www.i-grasshopper.com/free-videos.php - Tristan Truscott






Article From Gratis Artikler

Sådan opnår du dine ypperste mål

;

Sådan opnår du dine ypperste mål

Af: Jakob Agerbaek

Hjernen er bygget til at lære. Derfor bliver den hurtigt nervøs, hvis den ikke har noget at give sig til. I den slags situationer, sker der tit det, at hjernen begynder at fokusere på det negative og glemmer det positive. Heldigvis er vi i den situation, at vi som mennesker kan ændre vores tankemønstre af egen fri vilje. På den måde er vi selv med til at påvirke, skabe og i sidste ende nå vores mål.

Tricket er, at fortælle hjernen en god, positiv og interessant historie, som den kan tro på. En historie om en fremtid, den gerne vil være en del af. Hvis du kan gøre det med succes, vil hjernen stoppe med at modarbejde dine mål og begynde at samarbejde om at opnå dine dybeste ønsker.

Find ud af hvad du vil.

Prøv at undgå at bruge for meget tid på at fortælle din hjerne, hvor du ikke vil hen, og forsøg at bruge mere tid i din positive fremtidsvision. Ligesom det ikke virker at gå til DSB og fortælle dem, hvor du ikke vil hen, fungerer hjernen også kun i det positive, når den skal nå dine mål. Første skridt på vejen er altså, at finde ud af, hvad du vil.

Forestil dig, at du tager en tidsmaskine 15 år frem i tiden og ser tilbage på dig selv, som du er nu. Se på den person, du er og forestil dig de mål, du har. Forestil dig målene, som om du aldrig var begrænset af penge, magt eller evner.

Når du har fundet ud af, hvad du vil, er det vigtigt, at du retter din energi mod dette mål. Giv målet føde i form af føleleser og handlinger. På den måde er du sikker på, at både du og din hjerne er på vej i samme retning. Og undgå som sagt at fokusere på, hvad du ikke vil have.

Den gyldne strategi

Når du har formuletet dit mål, hvad gør du så? Her er et par tips til at komme videre.
Vær bevidst om udfaldet af dit mål
Når du har fundet ud af, hvad du vil, er det vigtigt at arbejde viderer med idéen, indtil den er så skarp i dit sind, at du er ufravigeligt fokuseret på det. Brug derfor noget tid på at forestille dig det præcise udfald af dit mål.

Forestil dig bilen, du kommer til at køre i, eller det nye kontor, du kommer til at sidde i, eller den smukke partner, du kommer til at være sammen med. Et mål bliver mere og mere opnåeligt, jo skarpere og konkret, det er.

Kom i gang

Nu skal der ske noget. Sørg for at lave en plan for, hvordan målet skal opnås. Men vid, at planen aldrig går præcist, som den er udlagt. Det er helt i orden og en del af processen.

Det betyder hverken, at det er en dårlig plan, eller at du er forkert på vej. Bare sørg for at gøre mindst én ting hver dag, der bringer dig tættere på dit mål.

Vær opmærksom

Slå lyttelapperne ud og læg mærke til hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hvis du langsomt bevæger dig i retningen af dit mål, er du på rette vej. Hvis du bevæger dig væk, er det mere usikkert.

Læg mærke til, om fravigelsen af dit mål er et plateau eller en reel tilbagegang. Plateau'er er meget hyppige, og du lærer hurtigt at genkende dem.

Hvis det lader til din strategi ikke virker, giver det ingen mening at prøve hårdere. Stop, hvad du laver, og forsøg en ny indgangsvinkel.

Forfatter resurse box e:-> Jakob Agerbæk er freelance forfatter inden for blandt andet emner som cykel computer og cykellås


Article From Gratis Artikler

Lever du i nu'et?

Af: Marian Prestage

Du kender det sikkert. Du står og taler med en person og opdager, at du egentlig slet ikke lytter efter, hvad han siger, men er i fuld gang med at lave en mental indkøbsseddel til den middag, du skal lave lørdag. Eller måske tænker du på de kløgtige ord, du selv skal fremføre bagefter.

Det handler om nærvær. Kunsten at kunne være til stede i det, du laver lige netop nu, fx læse en artikel, lægge børnene i seng, skrælle kartofler eller lytte til kollegaens historie.

”Når du står med et ben i fremtiden og et ben i fortiden, tisser du på nutiden”, er der én, der nok så poetisk en gang har udtalt. Med 100 ting i hovedet og endnu flere på skrivebordet kan det være en udfordring at være 100% til stede i nu’et. Hvor tilbringer du mest tid – i nu’et, fremtiden eller fortiden?

90% genbrugstanker
60.000 separate tanker siges vi at have i løbet af en dag (og omkring 90% er de samme tanker, som vi havde i går!). Så er det måske ikke så mærkeligt, at vi kan have svært ved at holde fast i nu’et og ryger ud på et sidespor.

Nærvær er at være til stede i nu’et. Og nu’et er det, der er! Nærvær er altså at være til stede i det, der er. Og fordi vi som mennesker har evnen til at tænke i alternativer til det, der er, kan vi være fraværende. Er du forvirret – så er her en øvelse:

Nærvær er noget, du mærker. Den nemmeste måde at føle nærvær på er at gøre noget, som overskrider din grænse for, hvad du tør. Det kan være at springe fra 3-meter vippen eller holde en slange i hænderne, eller hvad der nu udfordrer dig. Prøv så at holde et øjebliks pause i situationen (mens du holder slangen!), hvor du overhovedet ikke tænker på i går eller i morgen, men er 100% til stede i oplevelsen. Det er nærvær.

En anden og mindre ”farlig” øvelse er at gå langsommere, når du næste gang bevæger dig til fods på gaden eller ude i naturen. Vi har ofte en tendens til at skrue tempoet op og gå hurtigere, end det egentlig falder naturligt. Find det tempo, der føles ubesværet for dig. Det er også nærvær.

Frem og tilbage er lige langt
Jeg har ofte prøvet at gå fra fx køkkenet til vaskerummet for at hænge tøj op, men så griber jeg lige vandkanden for at vande en blomst på vejen, og på vej hen til blomsten så samler jeg lige avisen op fra gulvet… Ja, du kan selv digte videre. Det bliver man faktisk rundtosset af, men når man gør hver enkelt opgave færdig – hver for sig – så sparer man tid, frem for at være i gang med 3-4 opgaver på én gang. Og det er svært at være nærværende, når man ikke koncentrerer sig rigtigt om én opgave ad gangen.

Buddhistiske munke har en simpel teknik til at fastholde nu’et og være nærværende. Når de skal udføre en opgave, fokuserer de på opgaven inde i hovedet. På vej fra et sted til et andet kan de fx sige for sig selv ”går, går” eller, mens de spiser, ”spiser, spiser”. Det lyder meget enkelt og er simpelthen med til at fastholde fokus, så de ikke blive sidetracked.

Auto-piloten slår til
Vi går i ”auto-pilot” i mange af de ting, vi foretager os, fordi det er en vane. Vi har gjort det så mange gange før. Tænk på dengang, du lærte at cykle, og hvor naturligt det falder dig i dag. Du tænker ikke på, at du skal holde balancen og træde i pedalerne. Du gør det bare. Prøv at kaste auto-piloten af dig for en dag og mærk, hvordan det føles at cykle, som var det første gang, du mestrede kunsten. Så bliver man som barn igen. God tur ud i nu’et!

Forfatter resurse box:- Om skribent Marian Prestage, direktør for Bliss Coaching:

- 10 års erhvervserfaring med formidling, kommunikation & sprog
- certificeret coach
- Cand.mag. i engelsk og internationale forhold
- Website: http://www.blisskom.dk


Artiklen er fra Gratis Artikler

Styrketræning. Derfor skal du absolut dyrke styrketræning!

Af: Lars Rantzau

Mange, der træner i et fitnesscenter, siger, at de går til styrketræning, blot fordi de træner med håndvægte. Men at træne styrketræning for at få motion er naturligvis en god ting, hvad vi så end vælger at kalde det.

En støt stigende gruppe mennesker, der dyrker styrketræning, gør det af kosmetiske grunde. De melder sig ind i et fitnes center for at træne styrketræning, og for at opnå større kropslig skønhed gennem vægttab. Mange mennesker i alle aldre stræber ved hjælp af fitnes efter at få et bedre udseende. Samfundsidealet i dag er også, at vi skal se mere atletiske og smukke ud. At have mere muskelmasse og lavere fedtprocent er eftertragtede attributter på dating-markedet.

For at øge vores fedtforbrænding kan vi bruge forskellig metoder som en cykel, dyrke aerobic eller løb. Nogle mennesker kan med fordel få kostvejledning samtidig med at de melder sig ind i et af de smarte træningscentre. Ofte har vi brug for et tilrettelagt træningsprogram som passer til os. Det kan enten være fordi vi er under en graviditet eller genoptræning, og vi derfor ønsker at træne med vægte.

Der er mange modeller, ikke kun fitness modeller, der bruger styrketræning eller bodybuilding til at træne og tone deres kroppe med. De styrketræner op til flere gange om ugen i deres lokale træningscenter for at få mere styrke og udholdenhed. Har man et job, der kræver, at man er på benene i mange timer i træk, kan selv lidt gymnastik hjælpe på muskler og stivhed. Styrketræning kan give det ekstra, der skal til for at kunne håndtere en lang arbejdsdag, og desuden også hjælpe til at minimere stress.

Men fælles for mange, der dyrker styrketræning, er, at det ofte gå hen og bliver en livsstil. Først starter vi måske ud med, at vi vil tabe et par ekstra kilo, eller bare komme lidt i form igen. Måske er sommeren ved at nærme sig, og vi har lyst til at kunne passe vores badetøj. Vi vil gerne se godt ud og kunne vise vores mavemuskler frem på stranden eller på sommerferien. Styrketræning er en hurtig måde at kunne ændre vores figur på. Sammen med en fornuftig kostplan til styrketræning, kan vi smide overskydende fedt lettere og få en flot krop.

Vi kan også indtage nogle effektive kosttilskud og måske købe et anbefalet mærke i proteinpulver, fx whey, til at øge vores velvære. Protein og selv kreatin, der er nogle af de få kosttilskud som stadig anbefales til styrketræning, kan med fordel bruges i forbindelse med vægtløftning eller vægttræning.

Styrketræning er i sig selv ikke målet for de fleste. Dette ændrer sig, og kan gå hen og blive en hel livsstil. Efterhånden som tiden går, og vi ser, hvilke forandringer vi kan skabe i vores krop og med vores muskler, bliver vi motiverede til at fortsætte. Vi bliver mere vedholdende og begynder at gå mere op i vores kost og derigennem får vi endnu mere ud af vores styrketræning. Snart er styrketræning gået hen og blevet en livsstil der vil blive en del af os i mange år frem.

Så hvad end vi ønsker at træne; fodbold, håndbold, cykling, spinning eller andet, er styrketræning altid et godt supplement til vores personlig træning. Hvis man er gravid kan selv svømning, stavgang eller pilates træning kombineres med styrketræning. Har du ikke så meget erfaring med bold og spil, er der heldigvis gode nyheder; nye montionscentre og fitnesscentre, hvor du kan træne skyder op over alt. De fleste fitnescentre har altid en personlig træner tilknyttet som kan lave gode træningsprogrammer af enhver slags. Download her: http://musclex.dk/1/ et computerprogram til styrketræning, fitness eller bodybuilding.
Forfatter resurse box:- Lars Rantzau. Personlig træner og kostvejleder. Læs mere her: http://musclex.dk/1/

Artiklen er fra Gratis Artikler

Sådan træner du mindre og får bedre resultater!

Af: Lars Rantzau

Når vi træner i et motionscenter får vi ofte stukket et standard styrketræningsprogram i hånden. Andre gange kan det være at vi simpelthen træner på må og få, eller blot lytter ivrigt efter træningstips fra "de store" drenge henne i træningscentret.

Der findes efterhånden også nok blade om fitness og workout, der forærer gratis trænings- og kostplaner væk. Selv Internettet har skabt en masse forum, hvor alle diskuterer det "sidste nye" styrketræningsprogram. Men hvad er svaret så på al den information eller misinformation vi bliver bombarderet med dagligt? Hvordan ved vi, hvad der er effektivt og hvad der er spild af tid?
Skal vi træne færre sæt med tungere vægte, eller skal vi træne flere sæt med lettere vægte?
Hvordan skal vi spise? Hvor meget protein skal vi indtage? Hvor finder vi svarene?

Det er hverken mangel på information eller mangel på ambitioner, der holder de fleste af os tilbage. Men mangel på korrekt brug af de informationer vi har til rådighed. Med andre ord at implementeringen eller brugen af allerede kendte og effektive trænings- og kostteknikker er afgørende for, om vi bliver ved med at ligne os selv år ud og år ind. Eller om vi opnår den krop, vi stræber efter.

For at kunne realisere dit mål, hvad enten det er større styrke, større muskler eller en veldefineret krop, må du først have en plan, der kan passe ind i dit liv. Du må afgøre med dig selv om, hvor vigtige dine træningsmål er, og du må beslutte, hvor meget tid på ugentlig basis du kan eller vil afsætte.

Inden du begynder for alvor, kan du snakke med en instruktør i motionscentret og forklare, hvad du vil opnå, og hvor meget tid du vil bruge på din træning. Hvis instruktøren er kompetent, kan han skræddersy et styrketrænings program til dig. Hvis du har penge til det, kan du også finde en personlig træner og betale ham eller hende for at hjælpe dig med din træning i starten.

Det kan også være en god idé at få lagt en kostplan, da kosten spiller en stor rolle, når vi vil forme vores krop. Med en veltilrettelagt kostplan når du også hurtigere mål.

For en gennemsnitlig atlet eller sportsudøver anbefaler sports nutritionister, at ca. 12-15% af den daglige energi skal komme fra protein, 55-60% af den daglige energi skal komme fra kulhydrat, og 25-30% af den daglige energi skal komme fra fedt. Alligevel bør en sportsudøvers, eller en atlets kostplan individualiseres, for bedre at kunne imødese behovet for træning, type og konkurrence.

Naturligvis kan du selv lave dine kostplaner, hvis du ved, hvordan man beregner det rigtige energiforhold mellem protein, kulhydrat og fedt. Her er det vigtigt, at du får de forskellige næringsstoffer i korrekte forhold. Syntes du det er for besværligt, findes der heldigvis nogle gode programmer til PC, (fx MuscleX der kan hentes her: www.musclex.dk/1), der både kan udregne dit nøjagtige kaloriebehov og sammensætte dine kostplaner korrekt, når du dyrker styrketræning.
Forfatter resurse box:- Af Lars Rantzau. Personlig træner og kostvejleder. Læs mere her: http://musclex.dk/1

Artiklen er fra Gratis Artikler

Sund mad med kylling

Af: Karen Broström
Submitted 2008-03-11 15:19:10
Kylling er noget, næsten alle kan lide. Her er et par gode og nemme opskrifter, der er lige til at gå til, sunde og fulde af smag.

Kylling i hot and sweet sauce.
Den lækreste, søde og spicy kyllingeret, der nogensinde har krydset dine læber!
4 pers.

3 kyllinge fileter skåret i grove tern
2 ds. Flåede hakkede tomater
En kvart stor eller en halv lille ananas skrællet og skåret i tern
1 løg
1 fed hvidløg
1 rød chili
Salt og peber

Smør et ildfast fad med olie, jeg bruger kokosolie, fås i helsekostbutikker, og varm ovnen op til 175 grader.

Hak løget fint og bland det sammen med de to dåser flåede hakkede tomater.
Tilsæt et fed presset hvidløg. Fjern kernerne på chilien og hak den fint. Den kommer du også ned i tomatsaucen.

Til sidst kommes ananasstykkerne i. Det skal ikke vares på i en gryde, bare blandes sammen.

Fordel de grove tern af kyllingefilet, jeg skærer dem i 4x4 cm. i det ildfaste fad og kom tomatsaucen over.

Bag den i ovnen i 45 minutter, rør i den et par gange undervejs.

Server med dampet broccoli, quinoa eller brune ris.


Børnenes ynglings nuggets

Jeg vover pelsen og siger, at disse nuggets er mindst lige så gode, som enhver anden du kan købe på diverse familierestauranter og i frostposer i supermarkedet! Her ved du også præcist, hvad der er i! De er fedtfattige, sunde og super lækre!
Nuggets er lækre i madpakken og kan sagtens holde sig friske til dagen efter i køleskabet.

2 pers:

2 kyllingebryster i store stykker eller lange strimler.

Marinade af:
1 spsk. saft fra en citron
1. spsk. sojasovs/tamari
1 spsk. ketchup unden sukker
1 tsk. honning
½ tsk. peber

En håndfuld fint malede mandler eller boghvedemel. Eller en blanding.
1 spsk. jomfru olivenolie.

Bland marinaden og kom kyllingestykkerne i. Jeg plejer at bruge en frysepose. Jeg kommer kylling og marinade ned i posen, lukker den og masserer kødet.

Lad kødet hvile i marinaden i mindst 30 minutter. Du kan sagtens lave det aftenen før, og lade posen med kylling og marinade ligge i køleskabet natten over. Det bliver det kun bedre af.

Klip posen op, og kom raspen ned i en dyb tallerken. Tænd ovnen på 200 grader.
Rul hvert stykke kylling i raspen, så det bliver dækket over det hele.

Kom alle kyllingestykkerne op på en bageplade, beklædt med bagepapir, efterhånden som du dækker dem med rasp. Dryp lidt olie over dem.

Kom Nuggets i ovnen og bag dem i ca. 25 minutter til de er gyldne og sprøde.

Forfatter resurse box:- Karen Broström er madskribent på Helsingør Dagblad og selvlært kogekone. Medvirker i den højaktuelle bestseller "Kernesund Familie - Sådan" og i flere magasiner om børn. Se meget mere på Karens hjemmeside: http://www.bricksite.com/karen


Artiklen er fra Gratis Artikler

Rawfood, Råkost og Sundhed

Af: Lars Rantzau
Submitted 2008-07-22 19:44:28
Det har vist sig, at der åbenbart er utrolig begrænset viden om råkost, også selv om der er langt flere råkost spisere i dag end for blot 10 år siden. Til forskel for at en hel del mennesker i dag ved, hvad veganere eller vegetarer er, så er mange stadig ikke klar over, hvad råkostspisning eller Rawfood vil sige. De tror at råkostspisere udelukkende spiser revne gulerødder med rosiner og presset citronsaft.

For at se, hvad der er vores naturlig spise, behøver vi ikke at rådspørge lægerne eller de lærde. Ofte er deres råd om kost kun en værre gang intellektuel referencepladder. Vi behøver blot se på naturen. Groft sagt, hvis det er råt og det vokser, så spis det. Ellers lad være. Intet levende væsen steger, koger eller opvarmer deres mad på nogen måde. Rawfood er vores naturlige spise. Se blot på alle andre dyr i naturen. Der er ingen, der koger, steger og bager deres mad.

Modsat opvarmede fødevarer har rå frugter, grøntsager, nødder og frø et stort indhold af enzymer, vitaminer og mineraler i oprindelig form. Når næringsstofferne opvarmes bliver de mindre værd. Strukturerne i kulhydrat, protein og fedtmolekyler ændres fra en naturlig til en unaturlig form, som virker kommet til at virke fremmed for vores krop. Har du nogen sinde tænkt på hvorfor brød kartofler, pasta, ris og andre bearbejdede stivelser smager sødt og er så vanedannende? Stivelse er tæt beslægtet med hvidt sukker og ved opvarmning nærmest karamelliserer den og får mange af de samme uheldige egenskaber og bivirkninger.

Hvis du stadig tvivler på om tilberedningen af din mad virkelig forringer næringsværdien, så prøv at sætte ild til dit hus og se om der bliver mere eller mindre værdi tilbage i huset.

Når vi indtager mad som har været varmebehandlet reagerer kroppen med en kraftig forøgelse af de hvide blodlegemer. Næsten som om den blev angrebet af en virus. Dette kaldes leukocytosis som blev opdaget af Kouchakoff i 1930'erne og senere detaljeret udført af et forskningshold Schweiz. Dette sker slet ikke ved indtagelsen af rå frugt og grønt, eller Råkost.

Hvis tilberedt og forarbejdet mad er så dårlig for os, hvordan kan verden så leve på tilberedt og forarbejdet mad? Kroppen kan måske overleve på varmetilberedt mad, men det er åbenbart ikke trivsel og sundhed. Raffineret sukker, hærdet fedtstoffer, protein- og fedtvæv fra døde dyr, er de grundpiller vores verden baserer sin ernæring på. Det er ikke svært at forstå, at verden i stadig stigende omfang slås med alverdens sygdomme, der på trods af civilisationens fremskridt ikke kan helbredes. En sandhed som de færreste tør eller ønsker at se i øjnene.

Al den mad vi spiser påvirker os på godt og ondt. Vores mad er ikke blot vores energikilde. Den bliver absorberet af os og bliver en del af vores organisme og vores celler. Det er selvsagt, at spiser man en masse slam, så får man en slamkrop. Spiser man sund levende mad såsom friske frugter og grønt.

Vi er hvad vi spiser. Rawfood, råkost eller rå levende føde er vores naturlige tilstand. Ikke den kogte mad, bagte, stegte, grillede mad de fleste af os indtager hver dag.

Forfatter resurse box:- Jeg fandt denne suveræne bog endda på dansk om: Rawfood og Råkost her


Artiklen er fra Gratis Artikler