MOTION

Af : Anna Agnete Nissen
Som fortsættelse og foreløbig afrunding af min personlige idebank følger her yderligere elementer, der hører med i billedet. Samtidig åbnes veje frem mod nye horisonter i computer-alderen med de redskaber, der nu er til rådighed. Fra det naturlige til det næsten overnaturlige i dagen og vejen. Motion hører med i hverdagen som det naturligste af verden. Kroppen beder selv om den, for er det ikke befriende at ”strække benene” og komme ud og røre sig efter at have siddet stille i en arbejdssituation, siddet til et selskab eller bare være sunket hen i en bog, funderet over et problem, siddet med frimærkerne, håndarbejdet, maleriet eller foran computeren?
Motion er en god gåtur, gerne et par gange om dagen, og selv om du går den samme tur hjemmefra hver dag, oplever man næsten altid noget nyt. Du møder en nabo, oplever de skiftende skyformationer over over dig eller falder i snak med en hundelufter. Du kan også gå med et mindre projekt for øje – ikke mindst er det tiltrængt at dog nogen går og ”piller op” efter alle dem, der bare smider fra sig på gader og veje og i naturen.
Det er god motion at have en pose med og samle op. Hos os medbringer vi en ”reacher”, en opsamlertang, og det er ikke småting, du kan nå at fylde posen med på almindelig gåtur. Det er meget rart at gøre noget for naturen og os alle sammen, og du får kun smil og venlige tilråb fra forbipasserende. En anden mulighed er at gå med stave, hvorved man forbrænder ekstra meget. Det er en god ide at veksle mellem forskellige aktiviteter på gåturen eller dyrke nogen af de utallelige andre motionsmuligheder der er. Tag en gang imellem kameraet med og indfang situationer i gadebilledet eller i parken.
En gåtur i det grønne eller næsten hvor som helst, stresser af og styrker sanserne. Sanserne hører jo også til det rent fysiske, men er så tæt forbundet med bevidstheden, at visse har været tilbøjelige til at mene, at disse er det eneste, der i sidste ende er helt sikkert her i tilværelsen. Derfor er det også vigtigt netop at ”fodre” sanserne med et godt ”brændstof”, så vi kan fungere bedst muligt i hverdagen. Der er nok der slider på nervesystemet, der forvalter sanseindtrykkene.
Hvad kan så hele op på de belastede fem - først og fremmest øjne og ører? Der er altid noget i gang, der kan få en træt arbejdende til at glemme nedbrydningen ved at pumpe ham/hende op med adrenalin, så toget bliver på skinnerne. Men det er også vejen til at ”brænde sit lys i begge ender”. Høj musik, spænding og stimulanser kører måske til sidst personen af sporet. Foruden den nok som afstressende gåtur er der mange forskellige former for øjentrøstere og øretrøstere, der er balsam og opbygning for slidte nerver. Kunst, som nyder eller som medskabende, er et godt gammelt middel. Det kan oven i købet foregå i et univers, der giver plads for ro og genskabelse af balancen.

Foruden de kunstudtryk vi kender, og har kendt i århundreder, har vi i vores tid nye redskaber. Som øjentrøster, fornyer og sansehealer vil jeg blot nævne en enkelt: nemlig hengivelse til studiet af stereogrammer. Bøger (prøv biblioteket) og web-sides om og med disse giver adgang til en total afspændende og bevidsthedsudvidende verden, hinsides tid og sted. Du træder ind på planer, hvor al higen og søgen er ophævet, og du er blot oplevende af ren eksistens i farver og form og du er svævende i et uendeligt rum. Det er en tredimentional skuen af et fladt billede, der måske gemmer nøglen til videre forskning i de psykiske evner, vi har. Man må overgive sig til det, og opdager så, at de store eventyr ikke behøver at være ude i verden, men er her, i din egen dagligstue, i dit eget hoved. Ingen ”stoffer”, ingen jagt efter lykken, ikke noget, egentlig, men alligevel alt, sammenfattet i en vision, som man blot skal træne sig lidt i, men som er opnåelig for næsten alle. – Det er til at blive helt religiøs af – og så er billederne computergenerede!!!.
Så meget kan teknikken så give os. Nu har man hørt det nævnt, at universet i grunden selv skulle være en ubeskriveligt stor computer, men det er dog vel kun en tanke. Disse stereogrammer giver imidlertid stof til eftertanke – og healing til psyken. Der er også en gevinst til ørerne, idet hele denne oplevelsesform med total afspænding af jeg’et, styret af viljen, skærper sanserne i det hele taget, så du også hører musik bedre, og måske så søger en ørehjælper som Bach, Beethoven eller blues i stedet for al den alt for høje elektriske bum-bum-musik. Alt i alt giver alt dette en afbalancering af psyke og krop, og det er det, der lysner i tilværelsen her og nu og bidrager til et længere liv.
Forfatter resurser:- Agnete Nissen har blandt andet webstedet http://www.studioblikfang.dk/
Artiklen er fra Gratis Artikler